Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Anette Bjerg

Anette Bjerg

Jeg bor i et dejligt parcelhus for enden af en lukket vej, sammen med min mand Kurt. Vi har en stor lukket have med plads til at udvikle sig både motorisk og sanseligt.

Jeg er årgang 1970, har to voksne børn og to svigerbørn.

Jeg har fokus på at børnene er trygge hos mig. Der er altid plads til en krammer og tid til hygge og samvær. Jeg er på gulvet sammen med børnene, hvor vi synger, læser, leger, tumler, danser og hvad vi lige kan finde på, alt sammen på børnenes præmisser.

I løbet af året vil jeg lave nogle temaaktiviteter over en længere periode, det kan være farver, sanser, bondegårdens dyr, kroppen, krible-krable, motorik mm.

Hos mig er vi rigtig meget ude i haven og naturen. Der er rigtig mange gode muligheder for læring som vi får “foræret” ved at være udenfor. En ujævn græsplæne eller en skråning i byens anlæg udfordrer motorikken og lydene og duftene pirrer sanserne.

Jeg laver mange kreative ting med børnene, da det giver mulighed for fordybelse og udvikling af fantasi og kreativitet. I den forbindelse er processen vigtigere end produktet. Så her vil I, som forældre, opleve brune malerier, påskekyllinger med fire øjne, skæve og sjove julenisser.

Jeg afsluttede uddannelsen til pædagogisk assistent i foråret 2022, og har derudover kurser i: førstehjælp, præmature børn, kommunikation, ICDP og DGI dagplejer.

Jeg glæder mig til at møde jer og jeres barn.