Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Britt Hamann Michaelsen

Britt Michaelsen

Hjertelig velkommen her hos mig.

Jeg er født i 1972, gift med Morten gennem mange år. Sammen har vi Nathalie fra 1992 og Nicklas fra 1994.

Mine kerneværdier som dagplejer er at give dit barn et godt “ fundament”.

De første 1000 dage af et liv er de vigtigste, og jeg ved, at i form af tryghed, omsorg og kærlighed giver det den bedste grobund. Dagen her hos mig er fyldt med lige netop det.

Børnene bliver mødt og møder hinanden med smil og kram, glæden ved at se hinanden igen er stor .

Ligeledes er det vigtigt, at børnene lærer gensidigt respekt, at tage hensyn og passe på hinanden.

Det lærer de ved at vente på tur, hjælpe hinanden, sidde pænt at spise, sætte/ hænge sko/tøj på plads efter at vi har været ude.

Vi er meget ude enten i min lukkede have eller på gåtur, hvor vi udforsker naturen, lytter til fuglene og bare nyder at få motion, frisk luft og se årstidernes skiften.

Når vi er inde, er vi på legeværelset, i vores køkken/alrum og gangen .

Vi hjælpes ad med de huslige sysler såsom vasketøj, borddækning og oprydning, hvilket giver børnene ansvar og glæde ved at være en del af noget.

Desuden har vi to hunde, som børnene lærer at omgås, da de er sammen med os i det daglige. På den måde lærer børnene at få et fortroligt forhold til dyr og at behandle dem på en god måde.

Jeg har været dagplejer siden 2006.