Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dorte Frederiksen

Dorte Frederiksen

Jeg er født den 29 marts 1962. Jeg er gift med Finn og vi har 4 voksne børn. Vi har også 4 dejlige børnebørn. 

Hos mig holder vi meget af at høre musik, vi synger og danser så vi får gang i kroppen, og vi bruger tit fagter til vores sange. Børnene lærer hurtig fagterne, når vi synger dem mange gange. 

Vi læser også tit i bøger, biblioteket kommer med bøger hver måned til os. Det giver et godt socialt samvær og tryghed når vi sidder sammen med en bog. Her får vi snakket om hvad der er i bogen, om det er dyr, mad eller traktorer. Og hvilke lyde de forskellige dyr har og hvad maskinerne laver på marken. 

Vi holder til i en tilbygning til mit hus, hvor der er egen indgang, et køkken, et badeværelse og et hyggeligt legeområde. Ud til bagsiden af huset har jeg en aflukket legeplads med sandkasse, sansegynge og masser af køretøjer. Her er der rig mulighed for at udfolde sig og få gang i alle sanserne. 

Ved siden af vores hus er der en stor mark, hvor der tit er heste med føl, og kvier der græsser. Dem holder vi meget øje med i det daglige. Herude har jeg også nogle gode udearealer med mange bakker, hvor der er rig mulighed for at lære at holde balancen både på vej op og ned. Jeg bor nabo til en bondegård, hvor vi ofte er nede og kigge på køerne, hestene og traktorerne.  

Jeg har været dagplejer siden d. 15/1 1996. 

DGI dagplejer.