Jeg er fra 1972. Jeg er gift med Dan. Vi har to voksne piger.
Vores hus er røgfrit, jeg ryger ikke og vi har ingen husdyr.
Jeg har været dagplejer fra 1995-1998 og igen siden 2007.
Hverdagen er præget af rutiner. Hvor det enkelte barn ses og høres.
Spontane og planlagte aktiviteter såvel inde som ude.
Aktiviteter tilpasses det enkelte barn og børnegruppe.
De børn som ikke har det verbale sprog, bruger jeg babytegn, som også hedder “tegn til tale”, da det fremmer lysten til at kommunikere, giver barnet selvværd, bliver set, hørt og forstået tidligere.
Jeg lægger vægt på at børnene sprogligt og motorisk bliver stimuleret ved bl.a. at synge, danse, hoppe, lege ude og inde, fordybe sig, gode oplevelser i naturen, høre musik og læse bøger.
Vi er ofte ude, enten i egen have eller i naturen. Jeg har en stor lukket have, hvor vi rigtig kan boltre os.
Vi kobler tit en sang på det vi laver/er optaget af, både ude og inde.
Det er vigtig for mig: at give børnene en god og tryg hverdag, hvor der er tid og ro til det vi laver.
Jeg hjælper og udvikler børnene derfra, hvor barnet er kommet til. Og lærer børnene at blive selvhjulpen f.eks. Selv spise, trække i og af sit tøj, selv kravle op og ned af højstol, puslebord og barnevognen.
Det er også vigtig for mig med en sund og ernærings rigtig kost.
Jeg har Grønnespirer-certifikat og DGI-certifikat.