Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kristina Jensen

Kristina Jensen

Jeg er årgang 1985 og er født og opvokset i Aabybro. Jeg bor alene sammen med mine 2 børn, Celina fra 2009 og Marius fra 2012. Min kæreste Jacob og hans 2 børn, som elsker dagplejebørnene, vil være en del af vores hverdag. Vores hjem er 100 % røgfrit og vi har ingen dyr.

Jeg er rummelig, ansvarsbevidst, ærlig og kærlig. Det betyder, at I forældre vil være informeret om barnets hverdag hos mig, og at jeg altid er interesseret i at høre om jeres oplevelser med jeres barn. I vil kunne høre og se, at jeres barn får masser af kram og nærvær hele dagen igennem.

Jeg har en dejlig stor have, som børnene og jeg sammen kan udforske, både sommer og vinter. Der er plads til leg og tumlen. Haven gemmer på hyggelige kroge til små skovture.

Jeg går op i bevægelse og sundhed og sørger for, at det bliver en naturlig del af vores hverdag. Vi hjælper hinanden i vores hverdag, så børnene udvikler sig og bliver selvstændige.

Vi vil snakke om tal og farver og bruge dem, når vi f.eks. dækker bord og rydder op. Vi skal have flag på bordet til fødselsdage og gøre dagen til noget helt specielt og individuelt efter alder. Hos mig vil børnene lære at tage hensyn til hinanden, møde udfordringer som af- og påklædning og vente efter tur osv.

Vi skal bruge hele kroppen, læse, lytte, synge, tage på udflugter og opleve hverdagen sammen og jeg sørger for masser af nærvær og god tid til, at børnene kan opleve og lære i deres tempo.

Jeg vægter højt, at mine dagplejebørn føler sig trygge, får kærlighed, bliver hørt og set. Det er vigtigt for mig, at børnene trives og jeg vil gøre mit bedste for, at vi lærer hinanden godt at kende, og at jeres børn bliver mødt med smil og får en skøn hverdag hos mig.

Jeg blev ansat som dagplejer i Januar 2019.