Jeg er født i 1966. Jeg er gift og har 3 voksne børn.
Jeg er ikke-ryger, mit hjem er røgfrit og ingen husdyr.
Jeg har en dejlig stor lukket have og indkørsel. Her er der masser af plads til leg.
Vi er meget i haven, hvor der køres på scooter, løbecykel, kører med dukke Lise i klapvognen, gynger osv. Her er en stor sandkasse hvor vi laver masser af sandkager. Herude er der god mulighed for motoriske udfordringer igennem forskellig leg og aktivitet. Vi danser, hopper, fjoller og synger, jeg tror på at børnene lærer bedst når vi har det sjovt.
Inde har jeg et legeværelse, en gang og et køkken alrum hvor vi leger, læser og laver sjove udfordrende aktiviteter som f.eks “ baske til farvede balloner med fluesmækker” når vi lærer om farver.
Jeg sørger for trygge og rolige rammer, hvor hverdagen er præget af daglige rutiner og alt efter alder er børnene med i de små praktiske gøremål i hverdagen for at styrke deres udvikling, selvstændighed og selvværd.
Vi oplever også verden omkring os, hvor børnene lærer og oplever, vi besøger f.eks. biblioteket, går tur til Søparken, Aabyskoven eller Kirkeskoven. Her bliver der snakket om det vi ser og oplever, lærer nye begreber, ord, udfordres motorisk osv.
Jeg sætter stort pris på et åbent og ærligt forældre samarbejde, der er tid til daglige snakke om dit barns trivsel og hverdag.
Velkommen hos mig.