Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Rikke K. S. Rathkjen

Rikke Rathkjen

Jeg bor med min mand, og vores 3 børn dem vil i også møde i dagplejen. Vi har en hund Bella (Golden retriver). Vores hus er 100% røgfrit.

Jeg har været ansat som dagplejer siden 2008. Min vigtigste opgave som dagplejer er at alle børn får en god relation til mig og hinanden. Trivsel, tryghed og nærvær er vigtig for læring og en sund udvikling. Derfor er jeg på gulvet sammen med børnene, her hjælper og guider jeg børnene i legen og samspillet med hinanden.

Hverdagen hos mig er præget af faste rutiner, som f.eks. sang, daglige gøremål og faste spisetider. Her er tid og plads til hvert enkelt barn bliver set, hørt og anerkendt. Planlagte og spontane aktiviteter f.eks. tur til Ryå legeplads, biblioteket eller små kreative aktiviteter tilpasset det enkelte barn og børnegruppen. Jeg hjælper børnene med at blive selvhjulpen, jeg laver rammerne så børnene selv aktivt kan tage del i dagen - selv kravle op i sin stol og pulsebord, selv tage tøj af og på mm. Dette styrker barnets selvstændighed.

Jeg bor i et hus med lukket have. Her tilbringer vi meget tid året rundt her er mulighed for at slå koldbøtter, løbe, hoppe, spille bold eller ligge og kigge op i himlen. Børnene kan køre på scooter eller gå en tur med dukkevognen. Jeg tænker motorik og sanser ind i alt hvad vi laver, det gør jeg fordi det har en kæmpe betydning for barnets tilegnelse af færdigheder, sprog og (senere) indlæring.

År 2018 uddannet Pædagogisk assistent

År 2017 certificeret DGI dagplejer.

Velkommen hos mig.